19.januar: Foredrag med Clement Kjersgaard

"Dannelse og Uddannelse" er emnet for aftenens foredrag med Clement Kjersgaard på Grundtvigs Højskole. TV-værten og skribenten er en tilbagevendende foredragsholder på Grundtvigs Højskole, og det glæder os at byde ham velkommen til en aften med fagligt indhold og debat. Forrygende foredrag, der vækker debatter, der som regel varer ved længe efter, Clement har forladt højskolen.

Vi kender ham som vært på tv-programmer som Tal med Gud, Deadline, Debatten, Clement Direkte og Hos Clement, men allerede tidligt var Clement på banen: Som 16-årig blev han optaget på United World College of Hong Kong, hvorfra han blev student i 1994; herefter optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læste Filosofi, Politik og Økonomi. Grundlagde i 2002 magasinet Ræson, som han stadig udgiver.

Han har modtaget bl.a. Berlingskes Journalistpris, Publicustprisen, tre tv-priser og er blevet udnævnt af fagbladet Journalisten til Danmarks mest magtfulde journalist.

Denne dag holder Clement Kjersgaard et dobbelt-arrangement på Grundtvigs, først et oplæg for skolens elever om "Medier og Journalistik" kl. 16.00 og siden et foredrag om "Dannelse og Uddannelse" kl. 19.30, hvor der er offentlig adgang, og alle er velkomne.

Tid: tirsdag d. 19. januar kl. 19:30 (åbent arrangement: alle er velkomne)
Sted: Grundtvigs Højskole
Pris: 50 kr. inkl. kaffe og kage. Skolens elever og unge under 30 kommer gratis ind.

(Foto: Agnete Schlichtkrull)

Herunder stemningsbillede fra Clement Kjersgaards seneste besøg på Grundtvigs (produceret af Rune Pagh Rawson)